5.01.2005

    follow me on Twitter

    horoskop - 'tag backup af dit liv'

    Hvis jeg læste horoskoper som Mette szabo, så ville der i dag nok have stået 'husk at tage backup af dit liv'. Jeg har været ramt af 3 mindre eletroniske uheld, harmløse hver for sig, men når det sker på blot 3 timer så ligner det et tegn.
    1) det starter med at min mp3 player står af - min så trofaste mp3 afspiller nægter at vise andet end en blue-screen. Den så søde musik er nu reduceret til mistænkelige tik-tik lyde fra dens harddisk. Jeg går straks i gang med at læse om firmware, formatering og diskscan, handymand er man vel, men intet hjælper.
    2) jeg opgiver og går i gang med næste projekt - at blive klippet. Jeg har ikke meget hår at gøre godt med, så det jeg har bliver maskin trimmet. Halvvejs - intet mere intet mindre - står maskinen af og nægter at klippe mere. Her sidder jeg med halvdelen af håret i postkassen. Overvejer et kort øjeblik om det ikke snart igen er moderne med kort hår i den ene side og langt (uklippet) i den anden... Men beslutter mig så for at jeg hellere må besøge min bror og hans trimmer for at få klaret resten.
    3) Ud til bilen for ... ja for at konstatere at garage-åbner er ... du gættede rigtigt - holdt op med at virke. Naivt tror jeg at det blot er fjernbetjeningen den er gal med - det bliver skiftet batterier og den bliver skilt ad. Intet hjælper. Nu er det sådan et dem der har bygget vores garage-dør åbenbart har ment at den skulle kunne holde en kampvogn ude. I hvert tilfælde så er døren umulig at åbne 'manult' uden et par af førnævnte kampvogne. Jeg begynder at skille selve dør-åbneren ad for der må da være en kontakt eller noget som man kan tænde. Sådan helt manulet. Men nej.
    Jeg opgiver at få bilen ud - og tager cyklen.
    Nu er jeg kommet hjem - næsten lige i begge sider.
    Og er i gang med at tage backup af min computer, bare sådan for en sikkerhedsskyld.

    0 kommentarer:

    Send en kommentar

    Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

    << Start