grønt slim - en fiktiv historie om fugleinfluenza
Fiktiv historie på baggrund af indslag på DR1:
Han havde hostet grønt slim op de sidste to uger. I starten havde han lidt naivt troet at det var en simpel lungebetændelse som han hurtigt kunne komme af med. En penicillinkur og så vlle han være frisk igen. Så hvorfor blive hjemme fra arbejde og hvorfor egentlig gå til lægen med det samme.
Han var ikke den eneste der havde taget så alvorligt fejl.
Mange af kollegaerne havde samme symptomer og samme 'jeg er u-undværlig, jeg går alligevel på job selv om jeg er sløj'-holdning.
Når han tænkte tilbage kunne han godt huske at par epsioder hvor der i medierne var blevet advaret mod den ny store influenza der var kommet fra asien. Men det havde nærmest virket som mediehysteri skabt af en eller anden nødhjælps organisation der havde brug for lidt opmærksomhed og penge. Og selvfølgelig nyhedsmedier der var løbet tør for politiske intriger og nu gik efter den nærmeste katastrofe: flodbølge, orkan eller sygdom - you name it - we care ... så længe der er kamera på.
For fanden man kunne jo ikke lave andet end at blive total paranoid hvis man hele tiden skulle følge mediernes anbefalinger. Så var det galt at spise vitaminer - så var det galt ikke at spise vitaminer. Anbefalingerne svingede lige så hurtigt som der blev vist reklamespots for medicin mellem programmerne. De opfandt sygdomme som de kunne sælge medicin for - det var meget nemmere end at skulle udvikle medicin for rigtige sygdomme.
Men dette her var en rigtig sygdom. Den var kommet bag på de fleste og der var endnu ikke fundet en vaccine.
Verden var ved at dø af grøn opkast. Han kunne se for sig hvordan store flodbølger af grønt slim væltede ud af storbyerne og drev ud mod de mere tyndt befolkede områder. Som en alt ædende grøn tsunami.
Han hostede igen.
Jeg må heller opdatere min webblog - måske var der nogen der ville læse den og blive advaret - og de kunne så tage deres forholds regler.
1000ende vis af bloggerede opdaterede deres blogs med samme budskab - og lige meget hjalp det.
WHO | Avian influenza
Han havde hostet grønt slim op de sidste to uger. I starten havde han lidt naivt troet at det var en simpel lungebetændelse som han hurtigt kunne komme af med. En penicillinkur og så vlle han være frisk igen. Så hvorfor blive hjemme fra arbejde og hvorfor egentlig gå til lægen med det samme.
Han var ikke den eneste der havde taget så alvorligt fejl.
Mange af kollegaerne havde samme symptomer og samme 'jeg er u-undværlig, jeg går alligevel på job selv om jeg er sløj'-holdning.
Når han tænkte tilbage kunne han godt huske at par epsioder hvor der i medierne var blevet advaret mod den ny store influenza der var kommet fra asien. Men det havde nærmest virket som mediehysteri skabt af en eller anden nødhjælps organisation der havde brug for lidt opmærksomhed og penge. Og selvfølgelig nyhedsmedier der var løbet tør for politiske intriger og nu gik efter den nærmeste katastrofe: flodbølge, orkan eller sygdom - you name it - we care ... så længe der er kamera på.
For fanden man kunne jo ikke lave andet end at blive total paranoid hvis man hele tiden skulle følge mediernes anbefalinger. Så var det galt at spise vitaminer - så var det galt ikke at spise vitaminer. Anbefalingerne svingede lige så hurtigt som der blev vist reklamespots for medicin mellem programmerne. De opfandt sygdomme som de kunne sælge medicin for - det var meget nemmere end at skulle udvikle medicin for rigtige sygdomme.
Men dette her var en rigtig sygdom. Den var kommet bag på de fleste og der var endnu ikke fundet en vaccine.
Verden var ved at dø af grøn opkast. Han kunne se for sig hvordan store flodbølger af grønt slim væltede ud af storbyerne og drev ud mod de mere tyndt befolkede områder. Som en alt ædende grøn tsunami.
Han hostede igen.
Jeg må heller opdatere min webblog - måske var der nogen der ville læse den og blive advaret - og de kunne så tage deres forholds regler.
1000ende vis af bloggerede opdaterede deres blogs med samme budskab - og lige meget hjalp det.
WHO | Avian influenza
indsendt af thomas kl.
11:14 PM
0 kommentarer:
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start